Viser opslag med etiketten snik-snak. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten snik-snak. Vis alle opslag

mandag den 17. januar 2011

Aktiv feriedag med tandpine


Jeg er lige kommet hjem fra 2 timers træning.
1 time BodyVive med bold og elastik
og 
1 times Zumba
Lige nu nyder jeg min frokost, imens jeg blogger lidt.
Jeg har det skønt og er tilfreds med min indsats.

Altså lige bortset fra at jeg har sindsygt ondt i min ene kindtand
og ikke kan få en tid hos tandlægen før på torsdag. Øv.
Desværre har jeg tandlægeskræk og burde have været hos tandlægen for længe siden .
For mindst et 1 år siden. 
Så man må sige at mine smerter er selvforskyldt :(

Resten af dagen skal gå med en masse kedeligt praktisk arbejde.
Støvsuge, vaske gulv, vaske tøj, lave mad. 

Men i aften kl. 20, vil jeg sætte mig med benene oppe og se et program på DR1 der handler om 
en familie med sekslinger. Vildt.

Rigtig god mandag til Jer ude i blogland.


onsdag den 12. januar 2011

Må jeg præsentere...

Canadagåsen Gyda



Vi har købt Gyda det samme sted, hvor vi købte Gorm og Gustav.
Gyda er den eneste overlevende efter at ræven var kommet ind på folden, 
på hendes tidligere bopæl. Den tunge sne havde væltet hegnet. 
Nu går hun rundt sammen med Gorm og Gunnar. 
Det bliver spændende om hun vil danne par med en af dem. 
Gæs danner nemlig par for livet. De er monogame.
I videoen herunder kan I se, da Gyda lige er lukket ud 
og begynder at snakke med gaserne.
Desværre var det for mørkt bag hjortene, til at jeg kunne filme, at de mødte hinanden,
men det kan man se på det nederste billede. ( Det er hende længst til højre )



Vedr. mine mål for 2011, så går det godt.
Men jeg kan ikke holde det mål med at blogge max. 1 gang om ugen. 
Jeg kan simpelthen ikke undvære blogland. 
Til gengæld er jeg startet på Zumba og det er da bare en skøn form for motion.
Der går nok noget tid inden jeg slipper hæmningerne og lader dellerne flagre fuldstædig frit.
Det første kilo er røget, så der mangler 6 kg endnu. 

Vi ses snart igen. 
Jeg har lovet Marianne en opskrift på klaskeboller. Vist også kaldet skeboller. 
Det er en opskrift på nogle boller, hvor man ikke behøver at røre ved dejen.  

søndag den 2. januar 2011

godt og skidt og ny header


Dette billede er taget nytårsaften 2010.
2010 har været både godt og skidt. Mest godt.

Godt fordi:
 jeg flyttede ud til min dejlige kæreste på landet,
jeg fik forlænget mit vikariat og har fortsat nogle fantastiske kollegaer,
jeg har tilbragt mange dejlige timer i familie og venners lag,
jeg fik købt mig et spejlreflekskamera og en super symaskine,
min datter blev student,
jeg har været i Rom og London.

Skidt fordi:
jeg kom til skade med mit knæ på skiferiens anden dag,
min lillebror blev syg til jul og ikke kom hjem fra Bergen,

Jeg ønsker mig i 2011:
Begynde på Zumba ( januar )
Tabe 7 kg. 
At jeg får en rigtig indhegnet have ( istedet for alle de krukker på gårdspladsen ),
så jeg kan dyrke mine egne kartofler, gulerødder og en masse andet.
En super god og minderig 40 års fødselsdag ( August )
Sy fantastiske ting og tøj på min symaskine.
Tage en masse gode billede. 
Hyggelige timer med venner og familie.
At jeg får blogget min. og  max. 1 gang om ugen .
At det lille iværksætterfrø begynder at spire.......bare lidt. 

Det var mine ønsker / mål.
Vi må se hvad året bringer.
Forhåbentlig en masse godt. 

Har I nogle ønsker og mål ?

Godt nytår 2011

mandag den 27. december 2010

3 nye bøger


I London var jeg inde i den største bogbutik, jeg nogensinde har set. Der var 4 etager med bøger i alle genrer. Jeg faldt pladask for disse 3 bøger og  jeg måtte bare eje dem. Og tro mig, der var mindst 20 andre jeg godt ville have haft  med mig hjem.
I det nye år, har jeg besluttet mig for, at gøre mere brug af min nye symaskine og i disse bøger er der en masse fantastisk inspiration. 

Jeg har besluttet mig for at blogge ca. en gang om ugen, i det nye år.
Jeg holder meget af at blogge, og især at følge med i mange af de fantastiske blogs der findes i den verden, men det er en tidsrøver og jeg må erkende, at jeg har svært ved at nå mange af de andre ting jeg så gerne vil.

Vi må se om det holder ;)




torsdag den 16. december 2010

Jul i London


Jeg er lige kommet hjem fra en 3 dages tur i London. Skøn by, men jeg var altså ikke imponeret over juleudsmykningen. Der kan København altså sagtens følge trop.
Når det så er sagt, har jeg kun positive ting at sige om London og det engelske folk. 
Sønnike og jeg oplevede rigtig mange ting. Bl.a var vi på en Harry Potter tur i taxi, hvor vi så en masse locations fra filmene. Madame Tussauds voksmuseum, London Eye, Naturhistorisk- og Science museerne.







Nu er vi hjemme igen og vi har haft snevejr hele dagen.
Mon sneen bliver liggende til juledagene?


Og nu vi snakker om jul.

Hold da op, hvor er jeg bagud.
Jeg mangler at bage vaniliekranse og brunkager.
Lave konfekt, heriblandt chokoovertrukne ananas.
Sy nogle gaver og julepynt.
Flette julehjerter.
Skaffe juletræ.
Lave og skrive julekort
og meget, meget mere.
Godt at jeg har ferie t.o.m d. 24. december.

Er der mon andre end mig, der er bagud?

fredag den 10. december 2010

Det har været en anderledes dag idag.

Meget mærkelig dag. Først fik jeg denne skønne gave på arbejdet.( LeCruiset hjerteform og 2 meget smukke filt-bordskånere. Det var nemlig min tur til udvælge en gave, og jeg valgte helt rigtig, for den gave er da lige mig. Tak nisse. 
Så så jeg den ene bilist efter den anden skøjte 180 grader rundt på vejen. Det er ret uhyggeligt at opleve. Gudskelov, skete der ikke noget slemt, men man får da lige nogle chok.
Jeg har været bagud ifølge kørelisten hele dagen, men bossen og gode kollegaer hjalp mig. Jeg nåede ind og spise lidt af den feriekage jeg havde bagt. Skøn hyggestund med kollegaer, hvorefter jeg blev kørt hjem af den kære kollega Karin, fordi jeg ellers skulle gå.
Nu har jeg lige lavet klejnedej, som skal koges hos svigermor, længere nede af gaden.
En god, spændende og meget anderledes dag indtil videre.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...