Viser opslag med etiketten dyrene. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten dyrene. Vis alle opslag

mandag den 3. december 2012

Hubert 1.



view full image
Velkommen til Hubert 1. ,vores nye hane. Inden Harald 1. døde i sommers, havde nogle af vores venner fået befrugtede æg til rugemaskinen. 
Hubert er en af de 10 kyllinger der blev ud af æggene. 
Jeg håber at han snart falder til for lige nu er han 
en meget bange og urolig hane. 
Leif som har "udruget" ham, fortalte at der hvor han kommer fra, 
der opkalder man dyret efter giveren.
Problemet er bare, at mine haner skal have et navn som starter med H. 
Vi gik på kompromis, idet han fik lov at vælge et navn med H. 
Derfor hedder han Hubert. :) 

torsdag den 21. juli 2011

Må jeg præsentere...

Harald og hans harem. 
Sidste onsdag var vi i Dalmose for at hente vores høns.
1 hane og 5 høns fra starten af april.
Lys Sussex er en over 100 år gammel race fra England.
Den er en meget rolig høne, som er nem at have med at gøre.
De hakker ikke hinanden og bevarer derfor deres pæne fjerdragt.
Hønen lægger fine lysebrune æg på ca. 60 gram.
Dette billede er taget lige efter at de blev lukket ud i deres fold. 

I øjeblikket står den på planlægning og forberedelse af min fødselsdag i august. 
Jeg kan nemlig snart sætte et 40+ blogger logo på min blog :)

onsdag den 13. juli 2011

13 stk Moskus-ællinger

Vi har så meget at lave på gården, at jeg slet ikke har tid til blog.
Så her er lige et hurtigt lille indlæg :) 
Vi har lavet hønsegård og -fold, for i aften skal vi hente vores
5 Light Sussex høns og en hane. 
Jeg har drømt om at få høns i mange mange år så selvfølgelig glæder jeg mig. 
Idag viste Connie sine 13 små ællinger frem. 



torsdag den 9. juni 2011

Intet nyt er godt nyt

Det har været en hel fantastisk dejlig og travl maj måned. 
Jeg havde inviteret min mor til Gavnø slot på mors dag. 
Tulipanerne stod i fuld flor.

 Vi var så heldige, at der også var Høns i Haven udstilling
Sidste sommer havde vi besluttet os for at vi ville have Plymouth Rock høns,
men efter have set og hørt om de store Light Sussex har vi valgt denne race. 
Den skulle være mere rolig, og give store æg. 
Vi har bestilt 5 høns og 1 hane,
som er store nok til at klare sig i slutningen af denne måned.
De skulle begynde at lægge æg i november. Det bliver spændende. 

 

I dyrefolden sker der ting og sager.
Den 13. maj smed Obama gevirret. Og det nye er allerede godt på vej.


I forgårs opdagede vi at den første dåkalv var kommet 
og idag var den ude at gå med sin mor. 
Billedekvaliteten er lidt dårlig fordi jeg zoomede meget ind.


Desværre får vi nok ikke gæslinger i år. 
Gåsen Grethe har forladt sin rede i "andehuset" ved søbredden. Æggene var ubefrugtede.
Gåsen Gyda ligger stadig på reden i bålet. Det har hun nu gjort i 42 dage. Normalt ruger de 25-30 dage.
Vi formoder, at det også er en fuser. Øv,øv.
Jeg har helt ondt af hende. 
Vi har heller ikke fået nogen moskus-ællinger endnu, men de skal nok komme. 

Den 28. maj cyklede jeg Tøserunden sammen med min datter og veninde.
112 km i det smukke landskab på Stevns. 

Min mor og jeg har været på Sofiero d. 30. maj og det var ligeså smukt som sidste år
I år udstillede kunstkeramikeren Agnes Spångberg i Orangeriet.
Hun har lavet nogle meget flotte kjoler af keramik i fuld størrelse, kakler, små vægtallerkner og vaser.



Nu vil jeg slutte for denne gang. 
I de næste par indlæg vil jeg vise Jer nogle billeder fra Bornholm.
Vi er lige kommet hjem i søndags. 
Og selvfølgelig skal I også se hvordan det går med haveprojektet.





mandag den 2. maj 2011

Mystik og ro

Vi har opdaget at der er bygget en til gåserede inde i andehuset og der ligger 6 æg i den. Det er meget mystisk, for vi troede at vi havde 2 gaser og en gås, men det må være 2 gæs og en gase vi har. Spørgsmålet er så,  om den ene ruger på ubefrugtede æg, idet gæs er monogame ( parrer sig kun med en ). hmmm. 
Vores 3 hvide tamænder har i en lang periode jagtet Gyda ( den 1. gås der lagde sig på rede i bålet) Hver gang hun forlod reden for at spise og drikke var de efter hende og der var en forfærdelig larm. Igår fik det den konsekvens at de måtte lade livet. Nu ånder der atter fred og idyl i vores dyrefold. :)
Her ruger gæsene.

 Jeg er blevet ejer af et citrontræ.
 Der er en stor citron på og flere på vej.
 Jeg opdagede at citronblomster lugter helt fantastisk godt. 
Træet er købt i SuperBrugsen for 175.- 




Min have er ved at tage form.
Idag skal der graves drænrør ned,
fordi haven står under vand når det regner. 
Det eneste der ville kunne overleve der ville være ris. 
Betonplatformen skal støbes op med ny beton.
Jeg håber og tror at plantekasserne bliver lavet i næste uge. 


torsdag den 17. marts 2011

Fars gamle negativer og haveplaner

Min far var fotograf og jeg har arvet et album fuld af negativer fra 1970´erne.
Nu er jeg gået igang med at scanne negativerne og gøre dem positive i Photoshop ved at trykke Ctrl+i. 
Der er masser af billeder af min bror og jeg, da vi var små. 
Her er et lille udpluk. 
Min lillebror og jeg i min fars fotostudie.....

 .....og i Tivoli. 

Jeg synes det er sjovt at se de gamle fotografier, men det er et stort arbejde, 
så jeg tror at resten gemmes til når det bliver efterår.

Snart kalder havearbejdet og jeg har lavet en haveplan.
Der er rigtig meget der skal gøres,
før drøm bliver til virkelighed.
Gejsten og viljen er der, 
så alle indkøbte bærbuske, Dahlia og stauder skal nok komme i jorden. 
Og mine artiskokker skal da også derud. De spirer fint nu. 

Sådan ser have-området ud nu. 
Jeg har et til drivhus, magen til dette. De skal sættes sammen.

Det er svært at forestille sig, at det nogensinde kan blive til en have. 

Hverdagsglimt i dyrefolden. 



tirsdag den 8. marts 2011

Forårsaften-stemning.......

......i vores have.
Mon det bliver ligeså smukt i aften?

onsdag den 12. januar 2011

Må jeg præsentere...

Canadagåsen Gyda



Vi har købt Gyda det samme sted, hvor vi købte Gorm og Gustav.
Gyda er den eneste overlevende efter at ræven var kommet ind på folden, 
på hendes tidligere bopæl. Den tunge sne havde væltet hegnet. 
Nu går hun rundt sammen med Gorm og Gunnar. 
Det bliver spændende om hun vil danne par med en af dem. 
Gæs danner nemlig par for livet. De er monogame.
I videoen herunder kan I se, da Gyda lige er lukket ud 
og begynder at snakke med gaserne.
Desværre var det for mørkt bag hjortene, til at jeg kunne filme, at de mødte hinanden,
men det kan man se på det nederste billede. ( Det er hende længst til højre )



Vedr. mine mål for 2011, så går det godt.
Men jeg kan ikke holde det mål med at blogge max. 1 gang om ugen. 
Jeg kan simpelthen ikke undvære blogland. 
Til gengæld er jeg startet på Zumba og det er da bare en skøn form for motion.
Der går nok noget tid inden jeg slipper hæmningerne og lader dellerne flagre fuldstædig frit.
Det første kilo er røget, så der mangler 6 kg endnu. 

Vi ses snart igen. 
Jeg har lovet Marianne en opskrift på klaskeboller. Vist også kaldet skeboller. 
Det er en opskrift på nogle boller, hvor man ikke behøver at røre ved dejen.  

mandag den 20. december 2010

Julemotiv anno 2010


Det er meget snart juleaften
så jeg vil ønske mine læsere og andre bloggere 
en fantastisk dejlig jul.

I aften skal jeg i biffen med sønnike.
Vi skal se Klovn the Movie
De andre i familien har været inde og se filmen, da vi var i London 
og de synes den rigtig morsom og meget pinlig.
Vi glæder os.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...