Viser opslag med etiketten høns. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten høns. Vis alle opslag

mandag den 3. december 2012

Hubert 1.



view full image
Velkommen til Hubert 1. ,vores nye hane. Inden Harald 1. døde i sommers, havde nogle af vores venner fået befrugtede æg til rugemaskinen. 
Hubert er en af de 10 kyllinger der blev ud af æggene. 
Jeg håber at han snart falder til for lige nu er han 
en meget bange og urolig hane. 
Leif som har "udruget" ham, fortalte at der hvor han kommer fra, 
der opkalder man dyret efter giveren.
Problemet er bare, at mine haner skal have et navn som starter med H. 
Vi gik på kompromis, idet han fik lov at vælge et navn med H. 
Derfor hedder han Hubert. :) 

torsdag den 21. juli 2011

Må jeg præsentere...

Harald og hans harem. 
Sidste onsdag var vi i Dalmose for at hente vores høns.
1 hane og 5 høns fra starten af april.
Lys Sussex er en over 100 år gammel race fra England.
Den er en meget rolig høne, som er nem at have med at gøre.
De hakker ikke hinanden og bevarer derfor deres pæne fjerdragt.
Hønen lægger fine lysebrune æg på ca. 60 gram.
Dette billede er taget lige efter at de blev lukket ud i deres fold. 

I øjeblikket står den på planlægning og forberedelse af min fødselsdag i august. 
Jeg kan nemlig snart sætte et 40+ blogger logo på min blog :)

torsdag den 9. juni 2011

Intet nyt er godt nyt

Det har været en hel fantastisk dejlig og travl maj måned. 
Jeg havde inviteret min mor til Gavnø slot på mors dag. 
Tulipanerne stod i fuld flor.

 Vi var så heldige, at der også var Høns i Haven udstilling
Sidste sommer havde vi besluttet os for at vi ville have Plymouth Rock høns,
men efter have set og hørt om de store Light Sussex har vi valgt denne race. 
Den skulle være mere rolig, og give store æg. 
Vi har bestilt 5 høns og 1 hane,
som er store nok til at klare sig i slutningen af denne måned.
De skulle begynde at lægge æg i november. Det bliver spændende. 

 

I dyrefolden sker der ting og sager.
Den 13. maj smed Obama gevirret. Og det nye er allerede godt på vej.


I forgårs opdagede vi at den første dåkalv var kommet 
og idag var den ude at gå med sin mor. 
Billedekvaliteten er lidt dårlig fordi jeg zoomede meget ind.


Desværre får vi nok ikke gæslinger i år. 
Gåsen Grethe har forladt sin rede i "andehuset" ved søbredden. Æggene var ubefrugtede.
Gåsen Gyda ligger stadig på reden i bålet. Det har hun nu gjort i 42 dage. Normalt ruger de 25-30 dage.
Vi formoder, at det også er en fuser. Øv,øv.
Jeg har helt ondt af hende. 
Vi har heller ikke fået nogen moskus-ællinger endnu, men de skal nok komme. 

Den 28. maj cyklede jeg Tøserunden sammen med min datter og veninde.
112 km i det smukke landskab på Stevns. 

Min mor og jeg har været på Sofiero d. 30. maj og det var ligeså smukt som sidste år
I år udstillede kunstkeramikeren Agnes Spångberg i Orangeriet.
Hun har lavet nogle meget flotte kjoler af keramik i fuld størrelse, kakler, små vægtallerkner og vaser.



Nu vil jeg slutte for denne gang. 
I de næste par indlæg vil jeg vise Jer nogle billeder fra Bornholm.
Vi er lige kommet hjem i søndags. 
Og selvfølgelig skal I også se hvordan det går med haveprojektet.





onsdag den 9. juni 2010

Jeg er solgt

Plymouth Rock 
Er han ikke bare smuk. 
Han var ca. en ½ meter høj. 

Ok.....han ser lidt sur ud. 
Måske er det fordi han ligner en hjemmesyet hane fyldt med Krøyer-kugler. 

Billedet er taget på Roskilde Dyreskue.

lørdag den 1. maj 2010

Hvad du ønsker, skal du få

En dag midt i april, fortalte vores venner i byen, at vi bare kunne komme hen og hente æg, for Stig og Marianne kunne ikke nå at spise alle dem der blev lagt. Og så kom jeg til at sige; " Jeg kunne så godt tænke mig høns og egne æg" . Den tog Marianne til sig, og nogle dage efter fortalte hun mig at hun havde ladet hønsene ruge på æggene. " Du ville jo gerne have høns, ikk´?" sagde hun med et smil på læben. Nu går vi spændt og venter på at æggene klækker. Marianne har lovet at ringe så snart der sker noget, så jeg kan komme hen og fotografere.
Indtil videre har jeg taget lidt billeder af deres høns og de æg som gerne skulle indeholde vores kommende høns.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...