Viser opslag med etiketten haven. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten haven. Vis alle opslag

mandag den 2. maj 2011

Mystik og ro

Vi har opdaget at der er bygget en til gåserede inde i andehuset og der ligger 6 æg i den. Det er meget mystisk, for vi troede at vi havde 2 gaser og en gås, men det må være 2 gæs og en gase vi har. Spørgsmålet er så,  om den ene ruger på ubefrugtede æg, idet gæs er monogame ( parrer sig kun med en ). hmmm. 
Vores 3 hvide tamænder har i en lang periode jagtet Gyda ( den 1. gås der lagde sig på rede i bålet) Hver gang hun forlod reden for at spise og drikke var de efter hende og der var en forfærdelig larm. Igår fik det den konsekvens at de måtte lade livet. Nu ånder der atter fred og idyl i vores dyrefold. :)
Her ruger gæsene.

 Jeg er blevet ejer af et citrontræ.
 Der er en stor citron på og flere på vej.
 Jeg opdagede at citronblomster lugter helt fantastisk godt. 
Træet er købt i SuperBrugsen for 175.- 




Min have er ved at tage form.
Idag skal der graves drænrør ned,
fordi haven står under vand når det regner. 
Det eneste der ville kunne overleve der ville være ris. 
Betonplatformen skal støbes op med ny beton.
Jeg håber og tror at plantekasserne bliver lavet i næste uge. 


torsdag den 17. marts 2011

Fars gamle negativer og haveplaner

Min far var fotograf og jeg har arvet et album fuld af negativer fra 1970´erne.
Nu er jeg gået igang med at scanne negativerne og gøre dem positive i Photoshop ved at trykke Ctrl+i. 
Der er masser af billeder af min bror og jeg, da vi var små. 
Her er et lille udpluk. 
Min lillebror og jeg i min fars fotostudie.....

 .....og i Tivoli. 

Jeg synes det er sjovt at se de gamle fotografier, men det er et stort arbejde, 
så jeg tror at resten gemmes til når det bliver efterår.

Snart kalder havearbejdet og jeg har lavet en haveplan.
Der er rigtig meget der skal gøres,
før drøm bliver til virkelighed.
Gejsten og viljen er der, 
så alle indkøbte bærbuske, Dahlia og stauder skal nok komme i jorden. 
Og mine artiskokker skal da også derud. De spirer fint nu. 

Sådan ser have-området ud nu. 
Jeg har et til drivhus, magen til dette. De skal sættes sammen.

Det er svært at forestille sig, at det nogensinde kan blive til en have. 

Hverdagsglimt i dyrefolden. 



torsdag den 3. marts 2011

Jeg længes efter....

 en varm sommerdag hvor man bare må søge skygge. 
Frodige, farverige og duftende blomster.
Grønne træer.
Hyldeblomstsaft.
Jordbær.
sommertøj og bare tæer i sandaler
og meget meget andet.

Savner du også sommeren??? 

Billederne er taget i sommers i min mors have.

fredag den 18. februar 2011

Guld og forår

Hej igen.
Idag har jeg haft en fridag.
Den har jeg brugt på at "lege" i photoshop.
Jeg har blandt andet lavet dette kort til en god vens forældre.

Kortet blev lamineret og hængt på vingavekasse med indhold. 

Og på trods af at der stadig ligger lidt sne hist og her, har jeg lavet en forårs-header.
før
nu

Jeg er træt af, at se på sne. Lad foråret komme. Jeg er så klar. 
I weekenden vil jeg begynde at forkultivere. Jeg har så mange frø, som jeg håber bliver til noget.
Bonderøven og jeg har været ude at måle op til plantekasser og 
i næste uge går vi igang med at tømre 6 stks sammen.
De skal være 5 x 1,5 meter.
Jeg glæder mig helt vildt til at få jord under neglene.
God weekend til Jer alle.


fredag den 16. juli 2010

Hottentot


Hestemynte
Nu med hottentot

Før

tirsdag den 8. juni 2010

Sofiero = et paradis




I fredags var jeg på Sofiero Slot. Det ligger 5 km. nord for Helsingborg og 
Dronning Ingrid har tilbragt mange timer af hendes barndom dér. 
Slotsparkens 10.000 Rhododendroner ( 500 forskellige sorter ) står i fuldt flor i starten af juni.
Den smukke vandresti i en dal med en lille bæk, med smukke bregner og kæmpe rhododendron-træer med små og store, duftende blomster i  sarte eller meget sarte farver, berusede os. 

Det er svært at beskrive, det skal opleves.

Kunst-installationer spredt rundt omkring, var en kæmpe bonus.
Især faldt jeg pladask for den, i det gamle Orangeri, hvor 
vinduerne og nogle store plancher 
var beklædt med transperante hjerter og blomster i stærke farver.
Hvide stoflængder hængende fra gulv til loft, og hen over loftet.
Lysindfaldet havde en kæmpestor effekt. 
På et podie stod en lille vase med stor rhododendron-blomst.

Legepladsen var også rigtig fin.

Jeg håber at billedshowet giver Jer en fornemmelse af dette skønne sted.


Se showet her i stort format:  "Sofiero 4.juni 2010"  


tirsdag den 25. maj 2010

Mit figen-træ er erklæret for død

For 4 år siden fik jeg et figentræ af min kæreste og hans forældre som "påskeæg". I de sidste 2 sensomre har det beriget mig med store flotte blade og mange søde modne figner. Så det er med stor sorg, at jeg må erkende at det ikke har kunnet klare den strenge vinter og flytningen.
Jeg må ud at købe mig et nyt hurtigst muligt.

Sidste år var det sundt og frodigt.....
















..........Nu er det knas-dødt........snøft.


onsdag den 28. april 2010

Alting grønnes

Grøn

























Den grønne farve er håbets, det levende og vækstens farve.
Det er farven i midten, som er formidlende, beroligende, forfriskende og menneskelig.
Stjernetegnene krebsens og skyttens farve er grøn, fiskens søgrøn. 
kilde: wikipidia

lørdag den 24. april 2010

Indkøb hos Gartneri Toftegaard

I torsdags var jeg på Gartneri Toftegaard. Jeg kunne nøjes med 9 forskellige planter fordi min fantastiske plante-veninde har lovet mig Chili-planter, Citronmelisse- og timian samt en bronzefennikel. De 3 sidstnævnte har måske ikke klaret både flytning og den kolde vinter. De ser ihvertfald meget døde ud. Jeg troede ellers at det nærmest var umuligt at slå en Citronmelisse ihjel. Hmm.
På billederne forneden kan du læse lidt om de planter jeg har købt.




torsdag den 22. april 2010

Hjemmelavede planteskilte

Det skal du bruge:
  • Ståltråd eller hegnstråd 25 - 30 cm.
  • klare dybfrostposer
  • en tang
  • en saks
  • en permanent tusch

  • Klip strimler ud af dybfrostposerne.
  • Klip et lille hul ca. 1 cm inde i den ene ende. 
  • Skriv plantens navn på strimlen med permanent tusch
  • Med tangen tager du fat i den ene ende og drejer en lille spiral
  • Sæt strimlen fast i spiralen 
  • Klem spiralen til, så den ikke flyver væk.














Jeg håber at nogen kan bruge denne idé. Jeg er i hvertfald glad for disse skilte, fordi de ikke er så dominerende. 



onsdag den 21. april 2010

Toftegaard gartneri

Idag skal jeg ud at shoppe med min have-elskende veninde. Vi skal til Toftegaard gartneri .

mandag den 19. april 2010

Pot-maker

....og nej jeg er ikke igang med at dyrke hamp. 
Jeg har anskaffet mig en træting til at fremstille avis-potter. Man laver nogle bredde avisstrimler 23 x 58 cm. Ligger dem dobbelt på langs og vikler dem rundt om den øverste del. Bunden bukkes ind og så trykker og drejer man mod den nederste del og vupti. Du har nu en potte som kan  plantes direkte i jorden. Paper-potter som den også kaldes, er købt hos Frøbutikken. Samme sted købte jeg Påfugleblomst- og Sukkerplantefrø. Og så var der en lille gave ( jeg elsker gaver :) , et brev med Fløjlsblomst-frø. 









lørdag den 17. april 2010

Brasiliens Skønhed



Igår havde vi middagsgæster og de kom med denne fantastiske slyngplante til mit drivhus. Den kaldes Brasiliens skønhed eller Bægerranke. Hvis den får meget sol og varme, vil den kvittere med hundredevis af dybrøde, fløjlsagtige blomster. 
Ihhhh, hvor jeg dog glæder mig til sommer. 
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...