Viser opslag med etiketten gave. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten gave. Vis alle opslag

fredag den 10. december 2010

Det har været en anderledes dag idag.

Meget mærkelig dag. Først fik jeg denne skønne gave på arbejdet.( LeCruiset hjerteform og 2 meget smukke filt-bordskånere. Det var nemlig min tur til udvælge en gave, og jeg valgte helt rigtig, for den gave er da lige mig. Tak nisse. 
Så så jeg den ene bilist efter den anden skøjte 180 grader rundt på vejen. Det er ret uhyggeligt at opleve. Gudskelov, skete der ikke noget slemt, men man får da lige nogle chok.
Jeg har været bagud ifølge kørelisten hele dagen, men bossen og gode kollegaer hjalp mig. Jeg nåede ind og spise lidt af den feriekage jeg havde bagt. Skøn hyggestund med kollegaer, hvorefter jeg blev kørt hjem af den kære kollega Karin, fordi jeg ellers skulle gå.
Nu har jeg lige lavet klejnedej, som skal koges hos svigermor, længere nede af gaden.
En god, spændende og meget anderledes dag indtil videre.

søndag den 11. juli 2010

Min mor blev glad :)



Igår var det dagen hvor min mor fik den famøse ko-taske. 
I tasken lå et blad og et årsabonnement på bladet
Et blad for folk der holder af England og engelsk stil.

Min mor blev meget glad for gaverne.

Det er første gang jeg har prøvet at sy en taske, men absolut ikke sidste gang.
Det er jo sjovt. 


God varm søndag til alle

PS: Jeg håber at Holland vinder i aften ;)

fredag den 9. juli 2010

Ko-taske


Det er typisk mig at sidde i sidste øjeblik.
Dette skulle gerne blive til den ko-taske min mor har ønsket sig.
Og da hun holder sin fødselsdag i morgen, skulle den gerne nå at blive færdig. 
Jeg mangler at lave nogle applikationer i det mørkebrune felt, sy den sammen og sy for i.
Inspirationen til applikationerne henter jeg hos Karen Marie
Jeg håber at jeg når det, selvom jeg hverken har lavet applikationer eller syet en taske før.

fredag den 25. juni 2010

Tavshed er guld- tale er sølv

Igår havde Cecilia og jeg en dejlig, skøn og produktiv dag
hjemme hos Kristine.


Dagen startede med en lækker smoothie og hjemmebagte boller.


Cecilia havde kun haft 3 dage til at tænke over hvad for en type ring, hun kunne tænke sig at kreere.
Men efter en snak med Kristine og et gik på alle hendes smukke ringe,
blev Cecilia forbavsende hurtigt klar over, hvad hun ville ha´.


Den første proces var meget stressende og meget vigtig.
Det var der vores ringes udseende skulle formes og
sølv-leret måtte ikke tørre ud.
Cecilia og jeg havde begge en lille klump tilbage.
Jeg lavede et halssmykke i samme stil som ringen
og
Cecilia lavede de sødeste små sølvblomster, 
som enten kan bruges til øreringe eller som vedhæng i et armbånd.


Kristine har taget nogle lækre billeder af vores smykker med hendes supermacro-linse.
De ligner jo en hel million ;)
Se her


Dagen gik meget hurtigt.Vi sad ude i solen og spiste Kristines lækre pizzaer.
Den med tynde kartoffelskiver, var absolut min favorit. Mmmm


Der var en del ventetid
og den brugte vi på at opleve Kristine arbejde med læder-armbånd,
for hun havde lige fået læderfarver og bogstaver.
Jeg fik et lækkert limefarvet armbånd med en stor glaseret lilla knap.
Kristne har lovet mig at prøve på at skaffe en turkis læderfarve, 
for det er altså min yndlingsfarve.


Og så fik vi talt en masse. 
Sølv er tale.
Gå ikke over til guld, Kristine, for så bliver det alvorligt og dyrt ;) og tavst?


Jeg er simpelthen så glad for mine smykker og  de vil altid være et skønt minde om en dejlig dag sammen med min elskede datter og en superdygtig og kreativ kvinde.


Her er lidt stemningsbilleder fra vores L.D.E.S-dag hos Kristine.



mandag den 17. maj 2010

Endnu et armbånd



Jubiii. Jeg har vundet endnu et armbånd. Denne gang i D´Jo Hannes gaveleg.
Det er jeg rigtig meget glad for. Jeg er vild med turkis. Tak.
Denne gave forpligtiger mig til at videreføre gavelegen : De 3 første der kommenterer på dette indlæg modtager en gave fra mig .....og skal selv efterfølgende holde gaveleg med 3 gevinster på samme måde :)

fredag den 14. maj 2010

Gaveleg




Idag kom mit armbånd som jeg vandt i Karens gaveleg.
Det er jeg rigtig meget glad for. Tak.
Denne gave forpligtiger mig til at videreføre gavelegen : De 3 første der kommenterer på dette indlæg modtager en gave fra mig .....og skal selv efterfølgende holde gaveleg med 3 gevinster på samme måde :)



onsdag den 14. april 2010

Stedmoderblomster


En skøn påskegave, der står og pynter ved vores hoveddør.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...