Jeg glæder mig i denne tid;
nu falder julesneen hvid,
så ved jeg julen kommer.........
Ingen jul uden Peters Jul.
Jeg er opvokset med Peters jul.
Til hver advent læste vi på skift op ad denne historiske julehistorie.
Juleguffen bestod af peber-, val-, og hasselnødder, figner, dadler og clementiner.
Traditionen har jeg ført videre, og min datter på 19 insisterer stadig på at vi skal læse af bogen på skift.
Men skuffelsen var stor da min søn på 16 meldte fra i søndags.
Jeg tror og håber på at han nok skal vende tilbage til familietraditionerne igen.
Han har jo en svær alder nu.
Hvert år støder vi på ordet trøster og hvert år har vi glemt hvad det er.
Endnu en gang har jeg slået det op.
En trøster: pølle til at læne hovedet mod.
Der er mange ting i Peters jul der fascinerer mig.
F.eks.
Vi trækker "gåsekrog" for spøg
og tænk, en stor klat syltetøj
jeg får hvis jeg kan vinde.
Tænk at børnene blev glade for en klat syltetøj.
Nutidens børn ville ryste på hovedet hvis de blev stillet en klat syltetøj i udsigt som præmie.
Den gamle jul er en historie som bestemoren fortæller
børnene imens de venter på juleaften.
Den handler om hvorvidt lysene vil funkle i juletræet eller ej.
Det kommer an på om børnene har været artige eller ej.
Den gamle jul er en slags julemand.
I dag handler det vist om hvorvidt julemanden kommer med gaver eller ej.
Peters jul udkom første gang i 1866.
Har I en ynglings-julehistorie?
I morgen er der GiveAway her på min blog.
Jeg trækker først efter adventshyggen, hvor vi selvfølgelig skal læse videre på Peters jul.