onsdag den 12. januar 2011

Må jeg præsentere...

Canadagåsen Gyda



Vi har købt Gyda det samme sted, hvor vi købte Gorm og Gustav.
Gyda er den eneste overlevende efter at ræven var kommet ind på folden, 
på hendes tidligere bopæl. Den tunge sne havde væltet hegnet. 
Nu går hun rundt sammen med Gorm og Gunnar. 
Det bliver spændende om hun vil danne par med en af dem. 
Gæs danner nemlig par for livet. De er monogame.
I videoen herunder kan I se, da Gyda lige er lukket ud 
og begynder at snakke med gaserne.
Desværre var det for mørkt bag hjortene, til at jeg kunne filme, at de mødte hinanden,
men det kan man se på det nederste billede. ( Det er hende længst til højre )



Vedr. mine mål for 2011, så går det godt.
Men jeg kan ikke holde det mål med at blogge max. 1 gang om ugen. 
Jeg kan simpelthen ikke undvære blogland. 
Til gengæld er jeg startet på Zumba og det er da bare en skøn form for motion.
Der går nok noget tid inden jeg slipper hæmningerne og lader dellerne flagre fuldstædig frit.
Det første kilo er røget, så der mangler 6 kg endnu. 

Vi ses snart igen. 
Jeg har lovet Marianne en opskrift på klaskeboller. Vist også kaldet skeboller. 
Det er en opskrift på nogle boller, hvor man ikke behøver at røre ved dejen.  

6 kommentarer:

  1. Hvor er hun flot! De er da godt dumme, hvis der ikke er en af dem, der lægger billet ind :)
    Held og lykke, jeg synes, det er spændende.

    Zumba er skønt, jeg holder pause i denne sæson.

    SvarSlet
  2. Det bliver en heldig gås, som danner par med denne yndige dame ☺

    Dejligt at du ikke kan undvære os ;o)

    SvarSlet
  3. Det var da en god nyhed at du ikke kan undvaere os. Tak i lige maade.
    Haaber at Amors pile rammer, for vi skulle da gerne se noglebette smaa til sommer.

    SvarSlet
  4. Hvor er hun skøn, Gyda ! Ha ha det er så herligt med de nave :O)
    Og du er da fit for fight med både zumba og vægttab...FLOT!
    Du skriver på min blog, at jeg skal råbe op hvis jeg finder et muffinstativ...det var fra Fakta, så måske du stadig kan være heldig, de gemmer jo længe på deres varer, synes jeg. Jeg er ikke helt klar over, hvor i landet du bor, men får mistanke om at det kunne være på Midtsjælland...eller...?

    SvarSlet
  5. Hvor er du sej. 1 kg ud af 7. Go girl.
    Jeg glæder mig til opskrift på klaseboller.
    Kram MARIANNE

    SvarSlet
  6. Hej Michaela
    Jeg kikker lige med her.
    Skønt profilbillede du har dig;-)
    Hilsen Lone.g

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...