tirsdag den 30. november 2010

Nyt jule-look


Jeg er begyndt at pynte op til jul. Og så syntes jeg, at bloggen også skulle se lidt julet ud. 
Vores då-hjort Obama har hermed fået midlertidig navneforandring til Rudolf. 




Jeg har leget med dette billede

Hvad synes I om det nye look?


mandag den 29. november 2010

Stjernenisse GiveAway


I anledning af,
at julen sig nærmer
vil jeg gerne forære disse 2 hjemmelavede stjernenisser væk,
til den der bliver udtrukket først.

Anden og tredje udtrukne får en juleoverraskelse tilsendt.

Trækningen foregår søndag d. 5. December 2010

  • 1 lod = 1 kommentar
  • 2 lodder = 1 kommentar & 1 link til denne GiveAway på egen blog eller fast læser
  • 3 lodder = 1 kommentar & 1 link til denne GiveAway på egen blog  &  fast læser
Jeg håber at I vil være med.


fredag den 26. november 2010

GiveAway ;)



Hej Blog-venner! 
Vi forærer denne skønne, kælne, renlige killing væk.
Den er 14 uger gammel og er nu klar til afhentning.
Den er sort med hvid hals, bryst, snude og halespids. Og så har den rene hvide sokker.
Det eneste vi forlanger er, at killingen får mulighed for at komme ud. 


D. 28/11-2010 Vores killing har fået et nyt hjem ude på landet. 
:)


onsdag den 24. november 2010

Nøgne nisser og nissetøj

Jeg er godt i gang med nisseproduktionen.
Jeg har tænkt mig at give 2 stjernenisser væk i en GiveAway.
Trækningen vil foregå den 5. december 2010.
Yderligere info kommer her på bloggen inden længe.


mandag den 22. november 2010

Lidt juleindkøb hos Base212 og Imerco

Julestemningen er begyndt at komme snigende.
I sidste uge var jeg i en af mine ynglingsbutikker. Base212
Adventstagen har jeg kigget længe efter. Enkel og romantisk. Fås også i sort. 
Englespillet er moderne og farverigt.
Endnu en 2. sorterings-stage Curve fra Superliving. Den er skrigende gul og ikke spor julet.
Duftlyset sender julearomaer ud i rummet. Mmm.
Rudolf-hoptimisten er købt i Imerco. Jeg havde en rød lidt større hoptimist da jeg var barn.
Jeg har bedt min mor om at kigge efter den i gemmerne. 

torsdag den 18. november 2010

Den glade bondepige i Rom ( 7. Vatikanet og Peterskirken )


Peterskirken er en af verdens største kirker.
Jeg har hørt, at kuplen er så høj at Frihedsgudinden i New York ville kunne stå derinde.
En guide fortalte os at i Rom må der ikke bygges højere en Peterskirken.
Derfor kan man se Peterskirken fra alle Roms høje. 
Inde i Peterskirken blev jeg meget fascineret af Michelangelos eneste
signerede værk "Pietá", som forestiller Jomfru Maria siddende med 
sin døde søn Jesus i armene.
I Vatikanmuseet så vi Michelangelos smukke loftmaleri i det Sixtinske kapel.
Det forestiller Jordens og menneskets skabelse.
Desværre turde jeg ikke at fotografere det, for der var mange, meget sure vagter, 
der hele tiden råbte: "No pictures, no pictures"
Foto lånt af en modig fotograf: Lasse Christensen
Gud skaber Adam. 
Et lille udsnit af et kæmpestort loftmaleri.
Her er der lidt stemningsbilleder fra vores besøg i Peterskirken og 
på Vatikanmuseet.
Billederne nederst er taget fra Engleborgen. 

I næste indlæg fra Rom vil jeg skrive lidt om Pantheon kirken.

Min top 10 på turen:
1. At se Paven på tæt hold og opleve hans idolstatus på Peterspladsen.
2. Il Papiro-en skøn lille butik der laver bogpapir på gammeldags manér
3. Limoncello og drinken Sgroppino
4. Maden og  markedspladser
5. Sightseeingtur i bus - den tur giver et godt overblik over byen
6. Pantheon
7.Vatikanet - Peters Kirken og Vatikanmuseet
8. Colosseum
9. Byens stemning og trafik
10. Villa Borghese og Gustav Klimt

tirsdag den 9. november 2010

Den glade bondepige i Rom ( 8. Colosseum )

Vi glædede os meget til at opleve Colosseum og jeg må sige at dets enorme størrelse og historie 
er meget facinerende. 
Da vi ankom var der lange køer ved indgangen, så vi købte en guidet tur til 8 € + indgang. 
Det vrimler med guider, der vil sælge guidede ture, men jeg tror at de primært udnytter deres mulighed for at springe de meget lange køer over. Guideturen i Colosseum var ikke meget værd, men heldigvis inkluderede de 8 € også en skøn guidet tur på Palatinerhøjen og en masse sparet tid. 
Og her lidt fakta om Colosseum.
 Colosseum blev opført af kejser Vespasian ml. 69-79 e. Kr.  I 80 e. Kr. åbnede hans søn kejser Titus Colosseum med 100 dages underholdning. Det menes at mere end 5000 dyr blev dræbt i de dage.

Colosseum blev fuldført under Domitian i perioden 81-96 e. Kr.
Så man kan vidst rolig sige at det er en ældre bygning. Næsten 2000 år. 

Fra wikipidia :
Romerrigets Colosseum i Rom blev bygget som et amfiteater og blev bl.a. anvendt til gladiatorkampe. I oldtiden hed stedet ikke Colosseum, navnet stammer fra middelalderen hvor amfiteateret blev opkaldt efter den store kolos, der stod på pladsen foran colosseum. Èn historie fortæller at, dette først var en statue af en kejser, men da han døde, blev den støbt om til en gude-statue. Èn anden fortæller at kolosens hoved, blev hugget af og erstattet med et vellignende hoved af den nye kejser.
Colosseums ydre mål er 188 x 156 meter. Der var 76 offentlige indgange. I dag er kun bygningens nordlige halvdel intakt. Bygningens skelet består af 80 store piller, som bærer facaden 
og som har en højde over 45 meter.

Min top 10 på turen:
1. At se Paven på tæt hold og opleve hans idolstatus på Peterspladsen.
2. Il Papiro-en skøn lille butik der laver bogpapir på gammeldags manér
3. Limoncello og drinken Sgroppino
4. Maden og  markedspladser
5. Sightseeingtur i bus - den tur giver et godt overblik over byen
6. Pantheon
7.Vatikanet - Peters Kirken og Vatikanmuseet
8. Colosseum
9. Byens stemning og trafik
10. Villa Borghese og Gustav Klimt

I næste indlæg vil jeg vise Jer billeder fra Vatikanet ( Museet og Peters Kirken )

mandag den 8. november 2010

Travl uge


De vaniliesyltede græskar er færdige.
Jeg synes at vaniliekornene i den ravgule væde ser fantastisk ud.
Nu sidder jeg og nyder en kop kaffe og tjekker kalenderen for denne uge.
Den bliver ikke kedelig.
Vi skal aflevere 3 ud af de 4 killinger vores kat Nala har opfostret i de sidste 12 uger.  
Der kommer et indlæg om killingerne meget snart.
 Faktisk kan det være at jeg bliver nød til at efterlyse nogen som kunne have lyst til en killing af hankøn. 
Vi skal til housewarming hos en veninde som er blevet husejer for første gang.
Vi skal fejre Torbens ældste datter. 17 år.
Og så har jeg inviteret min mor og datter i teatret.
Vi skal se " Drømmerne " af Karen Blixen på
Hamletscenen i Helsingør.
Derudover så skal jeg have syet nogle stjernenisser. 
Mange stjernenisser.
Jeg lavede nogle få sidste år. 
Stjernenisseopskriften har jeg fra hobbybogen
"Sy med STRIBER; PRIKKER OG TERN"
af Charlotte Aspegren og Ellen Rudebeck Skousen

 Jeg tror at det bliver en skøn men travl uge.

Moder står i køkkenet

Idag har jeg fri og jeg glæder mig til at jeg skal hente min kæreste 
og hans søn i lufthavnen. 
De har lige været på herretur i N.Y.
Imens har jeg forsøgt at indhente en masse af alt det forsømte.
Men det skisme svært, når der hele tiden tilføres nye opgaver.
Jeg har fået 4 hjemmedyrkede græskar af mine svigerforældre,
og de skal jo ikke bare ligge og rådne.
Min svigermor er landmandskone med stort L og 
jeg føler virkelig at jeg har noget at leve op til.
Hun er en rigtig god læremester, og jeg får mange gode råd.
I sidste uge lavede jeg en græskarsuppe med krebsehaler.
Øv hvor er krebsehaler tørre. næste gang nøjes jeg med rejer. 
Igår lavede jeg græskar-ingefær chutney. 
Idag er jeg igang med at vaniliesylte græskar.
Der er endnu et tilbage.
Er der nogen der har nogle ideer til hvad der kan laves af det?


Jeg håber at jeg snart får tid til at sy stjernenisser!
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...