tirsdag den 18. maj 2010

Sismofyt

Jeg er gået i gang med at lave gaver til mine 2 igangværende gavelege. 6  stk. ialt.  Det ligger mig meget på sinde at holde legen igang, så inden længe vil jeg skrive et nyt indlæg med fotos af gevinsterne. Forhåbentlig er der så nogen der vil være med.



Idag har jeg købt en pose Sismofytter. Jeg synes at figurene på posen er super-skønne.
Da jeg smagte disse bolsjer for første gang, for ca. 4 år siden, var jeg helt solgt for de smager da bare helt fantastisk.
Jeg har siden undret mig over navnet og via google fandt jeg idag hjemmesiden Slikleksikon ,som har denne forklaring på det særprægede navn:

SISMOFYTTER
I begyndelsen af 1970-erne var der i Danmarks Radio en børneudsendelse 'Sommerferiebussen', som bl.a. kørte en konkurrence for børn, der gik ud på at børnene fremstillede - og indsendte en dukke, som fik fantasinavnet ' Sismofytdukke'.
Dette gav Maribo Sukkervarefabrik ideen til produktionen af et Sismofytbolche, som siden har gået sin sejrsgang over hele landet.
I 1991 overtog NCI (Nordisk Chokolade Import) forhandlingen og fik stor succes med Sismofytten som en 25-øres stykvare. Et par år senere med introduktionen af NCIs Småt & Godt sortiment til bland selv markedet, var Sismofytten selvfølgelig en del af sortimentet.
Seneste skud på stammen, en Sismofytpose er ligeledes blevet en stor succes, som et væsentlig supplement til de 25 mill. Sismofytbolcher, der i forvejen årligt trillede ud af maskineriet i Maribo.
Sismofytter tilbydes også som en 1-krones stykvare under navnet 'Kæmpe-Sismofyt'.
Navnet Sismofytter er et indregistreret varenavn. Kun NCI tilbyder den ægte Sismofyt.

_________________________________________________
Stærkt og farverigt (grøn, sort, pink) bolsje med lakridssmag.
Det laves i forskellige størrelser, afhængig af producent og fås primært i soloposer og bland-selv.


God aften til alle :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...