En dag midt i april, fortalte vores venner i byen, at vi bare kunne komme hen og hente æg, for Stig og Marianne kunne ikke nå at spise alle dem der blev lagt. Og så kom jeg til at sige; " Jeg kunne så godt tænke mig høns og egne æg" . Den tog Marianne til sig, og nogle dage efter fortalte hun mig at hun havde ladet hønsene ruge på æggene. " Du ville jo gerne have høns, ikk´?" sagde hun med et smil på læben. Nu går vi spændt og venter på at æggene klækker. Marianne har lovet at ringe så snart der sker noget, så jeg kan komme hen og fotografere.
Indtil videre har jeg taget lidt billeder af deres høns og de æg som gerne skulle indeholde vores kommende høns.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar