fredag den 30. april 2010

Konfimations kort

Kort lavet til min bonus datter.
Hendes ynglingsdyr er zebra.

torsdag den 29. april 2010

Store Bededag ifølge Badut

Badut har lavet et indlæg om Store Bededag. Interessant læsning.
Mine førstebagte hveder står til hævning. Jeg glæder mig til at smage dem.


Jeg har været i Solgårdsparken i Strøby i formiddags. Det er et dejligt sted at lufte hund.




God torsdag til Alle :)

onsdag den 28. april 2010

Nyt Blog-design

Jeg synes at det tidligere design var for trist og kedeligt. Jeg trængte til lidt mere spræl og glæde :)

Er du "loppis" fan?


Denne svenske blog synes jeg er helt fantastisk. Jeg elsker " lopper ". Og svenske lopper er altså noget helt særligt.

Alting grønnes

Grøn

























Den grønne farve er håbets, det levende og vækstens farve.
Det er farven i midten, som er formidlende, beroligende, forfriskende og menneskelig.
Stjernetegnene krebsens og skyttens farve er grøn, fiskens søgrøn. 
kilde: wikipidia

Girafaway.........trækkes d. 3. maj

Nu er der mulighed for at vinde denne søde giraf I Lones fodspor

Held og lykke

tirsdag den 27. april 2010

Hold da op, hvor er vi kreative

i dette lille Danmark.  Amio.dk

Broderier og væverier




























I forbindelse med tømningen af lille Grethes lejlighed, blev jeg via Tulipaner og Tomater inspireret til at gemme hendes broderier. Jeg skyndte mig at ringe til min mor og fortalte hvad de kunne bruges til og at hun endelig ikke måtte smide dem ud.
Min mor havde samlet en lille stak og øverst lå der et lille vævet tæppe med den sødeste ko.
Min mor sagde: " jeg kunne godt tænke mig en ko-taske"
Nu er det jo snart mors dag, så jeg må vidst hellere komme igang.









mandag den 26. april 2010

Gamle kogebøger

I august døde en meget nær ven af familien - 89-årige  lille Grethe, som jeg senere vil skrive et indlæg om.
Hendes lejlighed er nu solgt og tømt. Jeg har arvet rigtig mange lækre, sjove og nyttige ting af hende.
Bl.a. fik jeg disse 4 gamle koge/bagebøger. De 2 grå 101 skolekøkkenmiddage er fra 1927 og 1930. Mad ABC er fra 1952 og Bagebogen fra 1960.
Det er virkelig sjovt at læse i dem.
F.eks, står der i Kostberegninger på s. 95:
"Man kan føre den billigste Husholdning, hvor Familien kan være samlet og spise Middag Kl. 12-1; derfor kan man leve billigere paa Landet og i Provinsbyerne end i København, selv om Varepriserne var de samme. Pæn Paalægsmad er dyrt; den, der skal have Mad med til hele Dagen, skal helst have Smørrebrød der giver Kræfter og Humør til Arbejdet, og desuden vil Arbejderen kunne være sin Madpakke bekendt, naar han spiser den sammen med Kammeraterne." 
Der er ikke en eneste illustration i de grå bøger og meget få i Mad ABC. Derimod er der både tegninger og 8 farvefotos i Bagebogen.
Man må da, sige at der er noget spræl i kogebøgerne idag.
Jeg kan slet ikke forestille mig en Jamie Oliver kogebog - kun med tekst. Kan I?

Et arvestykke er flyttet ind

Vi har arvet dette smukke ur, men jeg kan altså ikke li´farven. Det har været i min kærestes familie i over 100 år. Der kommer også et hjørneskab med samme " krone" foroven. Vores hall har sort / hvide klinker og hvide vægge.
Jeg må gerne male det og så har jeg leget lidt i Photoshop. Hvad synes I om denne løsning? Er der nogen af Jer læsere som har nogle ideer til / erfaringer med restaurering af sådan et gammelt ur?
Urskiven er brækket hvid /gammelhvid med sorte visere og romertal.



NU                                                         Idé  Photoshop

lørdag den 24. april 2010

Indkøb hos Gartneri Toftegaard

I torsdags var jeg på Gartneri Toftegaard. Jeg kunne nøjes med 9 forskellige planter fordi min fantastiske plante-veninde har lovet mig Chili-planter, Citronmelisse- og timian samt en bronzefennikel. De 3 sidstnævnte har måske ikke klaret både flytning og den kolde vinter. De ser ihvertfald meget døde ud. Jeg troede ellers at det nærmest var umuligt at slå en Citronmelisse ihjel. Hmm.
På billederne forneden kan du læse lidt om de planter jeg har købt.




Gir du noget mad?

I går da jeg stod og lavede mad, følte jeg mig pludselig nedstirret. Køkkendøren ud til folden stod på klem og der stod den lille frække ged og kiggede.

torsdag den 22. april 2010

Hjemmelavede planteskilte

Det skal du bruge:
  • Ståltråd eller hegnstråd 25 - 30 cm.
  • klare dybfrostposer
  • en tang
  • en saks
  • en permanent tusch

  • Klip strimler ud af dybfrostposerne.
  • Klip et lille hul ca. 1 cm inde i den ene ende. 
  • Skriv plantens navn på strimlen med permanent tusch
  • Med tangen tager du fat i den ene ende og drejer en lille spiral
  • Sæt strimlen fast i spiralen 
  • Klem spiralen til, så den ikke flyver væk.














Jeg håber at nogen kan bruge denne idé. Jeg er i hvertfald glad for disse skilte, fordi de ikke er så dominerende. 



Du milde himmel

Himlen viste sig fra mange sider igår. For mig er himlen et evigt skiftende kunstværk.

Den gamle Singer

Forrige weekend var vi ude på genbrugs-pladsen og der stod en gammel Singer symaskine. Vi tog den med hjem, med stor tvivl om dens funktions-dygtighed. Og rigtignok: Den virkede ikke. Heldigvis har jeg en dygtig  kæreste, som ikke opgiver så let, så han fandt ud af, at en dims havde sat sig fast og løsnede den. Og nu virker den. Den har en svingarm som man med benet skubber mod højre og så kører den. Det har jeg aldrig set før.
Jeg synes at det synd for dem der har smidt den ud, men på den anden side, er jeg glad for dette gamle klenodie.
Den får mig til at tænke på Matador. Ja, jeg sidder nærmest i Agnes´ dagligstue / systue. Det er da hyggeligt.

onsdag den 21. april 2010

Tankevækkende



Arnold og Bente i høet

Jeg kan nu afsløre at det er Bente der har lagt æg i hjortenes halm.
Nu er der hele 7 stks.





















Toftegaard gartneri

Idag skal jeg ud at shoppe med min have-elskende veninde. Vi skal til Toftegaard gartneri .

tirsdag den 20. april 2010

Spiring i vindueskarmen

Så må jeg vist igang med Pot-maker, for nu trænger der til at blive tyndet ud.

Chili og Lupiner
















Fennikel, Basillikum, Løvemund og Olieplanter



Udbryder-dronningen er hjemme igen

Geden fulgte brød-stien ind til for-folden og nu er hun inde i folden sammen med de andre igen. Så den står heldigvis ikke på gedesteg imorgen. 

Den stakkels lille ged

Vores frække lille ged er sluppet ud af folden, men den vil meget gerne ind igen. Den render langs den forkerte side af hegnet og bræger. Vi har flere gange forsøgt at få den om til mellemfolden, men forgæves. Vi har ellers lokket med grene, brød og gulerødder. Hvis den ikke er tilbage i folden i morgen, bliver vi nød til at skyde den :(
Det vil  være rigtig skidt, hvis den løber ud foran en bil eller går rundt og guffer planter og træer i naboernes drømmehaver..............Så lille ged, kom nu ind i folden igen.

mandag den 19. april 2010

Pot-maker

....og nej jeg er ikke igang med at dyrke hamp. 
Jeg har anskaffet mig en træting til at fremstille avis-potter. Man laver nogle bredde avisstrimler 23 x 58 cm. Ligger dem dobbelt på langs og vikler dem rundt om den øverste del. Bunden bukkes ind og så trykker og drejer man mod den nederste del og vupti. Du har nu en potte som kan  plantes direkte i jorden. Paper-potter som den også kaldes, er købt hos Frøbutikken. Samme sted købte jeg Påfugleblomst- og Sukkerplantefrø. Og så var der en lille gave ( jeg elsker gaver :) , et brev med Fløjlsblomst-frø. 









Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...