søndag den 27. februar 2011

Skøn weekend med min mor

Min mor er lige kørt hjem til København. Vi har haft en rigtig god og hyggelig weekend.
Igår besøgte vi et lokalt gartneri, hvor ejeren øsede ud af hans mangeårige botaniske viden.
Hans passion er Pelagonier og Fuchia, men de er ikke helt klar til salg endnu, desværre
Min mor fik dog lov at købe en lille hvidbroget pelagonie.
Derudover købte vi en hvid  Ranukel, hvide Primulaer og Perlehyacinter.


Turen gik videre til Køge, hvor vi først var forbi Base212, hvor jeg købte disse 2 påske- "englespil"

Billederne er lånt her

 Derefter besøgte vi min ynglingscafé  "Café T" 
En hyggelig café hvor stort set alt er til salg.
Hvis man har lyst til købe det bord man sidder ved, kan man det. 
Og hvis man kan lide den type te man sidder og drikker, kan man også købe noget af den med hjem. 
De har et te-kort, med både grøn, hvid og rooibos te. 

Min mor og jeg fik også planlagt nogle ture i maj.
I starten af maj skal vi til Gavnø og se på Tulipaner og Flora Danica udstilling
og i slutningen af maj gentager vi successen fra sidste år. Sofiero og Rhododendronerne.

Det meste af den næste uge går med at holde ferie fra arbejdet.
Men der skal søreme laves noget i ferien.
Der skal laves plantekasser de er desværre ikke blevet banket sammen endnu.
Der skal laves haveplan og der skal sås/ forkultiveres noget mere. 
Min lillebror skal fejres-27 år
og meget meget mere.
Forår i min stue

God søndag til Jer alle.

fredag den 25. februar 2011

♥ æg

Jeg så lige denne hjerte-idé hos Det smager altid lidt af fugl.
En skøn, eventyrlig og inspirerende blog. 

Så er jeg klar til et romantisk påskebord :)

tirsdag den 22. februar 2011

Skønt at arbejde ved et staffeli igen

Igår mødtes jeg med Cindy og Frida i Fridas skønne krea-værksted.
Vi havde alle lyst til at male på lærred. Cindy gør en del i det, men det er meget længe siden at Frida og jeg har malet. 
Det var meget svært at komme igang, så jeg startede med at male mit lærred chokoladebrunt. Da jeg er meget glad for farven turkis, var lykken stor da Frida havde 2 nuancer af denne skønne farve. Jeg prøvede for første gang at bruge spatel og svamp, hvilket kan tilføre maleriet nogle lækre effekter. 
Min formiddag og eftermiddag gik med at lege med de nye redskaber. Jeg brugte næsten slet ikke pensel. 
Maleriet er ikke færdigt. Det blev alt for turkis. Jeg har tænkt mig at tilføre det noget orange og chokoladebrunt. 
Jeg ligger det færdige resultat på denne blog, når det er færdigt.

Nederste foto har jeg lånt af Cindy. Tak. 

Cindy er igang med at male nogle abstrakte fugle i pang-farver.
Og så gik hun igang med et nyt maleri- det med koen.
Jeg synes at det blev en go-ko.  

Frida malede den lækreste dognuts. Vi blev helt lækkersultne af at se på den. 
Derudover malede Frida et hyggeligt maleri med mange små finurligheder. 
Det er meget typisk Frida ;)

Jeg havde en skøn dag i selskab med de 2 dygtige "piger" 
Og det bedste af det hele er, at vi  har aftalt at vi jævnligt skal mødes for at lave dogme malerier. 
Jeg forestiller mig at vi skiftes til at vælge et dogme/emne. 
Det bliver sjovt og udfordrende. 



fredag den 18. februar 2011

Ro på

Hvad synes I?

Jeg har lige lavet forårs-headeren om.
Jeg syntes at den første jeg lavede var for urolig ( #2)
Hvilken en af disse 2 kan I bedst lide.

header  #1

 header #2

Håber at I vil hjælpe :)

Guld og forår

Hej igen.
Idag har jeg haft en fridag.
Den har jeg brugt på at "lege" i photoshop.
Jeg har blandt andet lavet dette kort til en god vens forældre.

Kortet blev lamineret og hængt på vingavekasse med indhold. 

Og på trods af at der stadig ligger lidt sne hist og her, har jeg lavet en forårs-header.
før
nu

Jeg er træt af, at se på sne. Lad foråret komme. Jeg er så klar. 
I weekenden vil jeg begynde at forkultivere. Jeg har så mange frø, som jeg håber bliver til noget.
Bonderøven og jeg har været ude at måle op til plantekasser og 
i næste uge går vi igang med at tømre 6 stks sammen.
De skal være 5 x 1,5 meter.
Jeg glæder mig helt vildt til at få jord under neglene.
God weekend til Jer alle.


Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...